Hetag Tagdækning indgår samarbejde med DM Motocross-serien

Det er med stolthed og spænding at Hetag Tagdækning nu kan kalde sig ”Storsponsor” i DM Motocross-serien.

Denne sæson har Hetag Tagdækning nemlig valgt at indgå et samarbejde med DMU for at støtte Danmarks bedste motocrosskørere, når de deltager i 6 spændende løb spredt udover hele landet. De 6 løb kan opleves i Næstved, Randers, Holstebro, Aalborg, Svendborg og Sønderborg. Så der er rig mulighed for være blandt publikum, når racerkørerne kæmper om 1. pladsen.

”Vi er utroligt glade for at have indgået et samarbejde omkring serien for de bedste motocrosskørere i Danmark. Serien har et professionelt set-up og der er altid et solidt passioneret publikum til løbene. Vi er selv meget passioneret omkring det vi laver, og har derfor nemt ved at se os som partner i DM motocross-serien.” siger Jan Kristiansen fra Hetag Tagdækning.

Hos Hetag Tagdækning ser vi frem til at følge med i de professionelle løb, både som storsponsor af DM Motocross-serien og som forventningsfulde tilskuere.

Racerkører fra Dm Motocross-serienRacerkører fra Dm Motocross-serien2Racerkører fra Dm Motocross-serien3

(Fotograf: Klaus Rasmussen)