Hetag Tagdækning Syd A/S lukker i øjeblikket 50.000 kvadratmeter tag på ny logistikbygning på Taulov Dry Port.

Tagdækkerne hos Hetag Tagdækning Syd A/S færdiggør intet mindre end 3.000 – 5.000 kvadratmeter tagpap om ugen på den nye logistiskbygning hos Taulov Dry Port. Udlægningen af de i alt 49.300 kvadratmeter foregår i samarbejde med Rockwool, som leverer tag-isolering til projektet.

Roland Midtgaard, ejer og direktør hos Hetag Tagdækning Syd A/S, udtaler at der har været fokus på bæredygtighed i byggeriet. Derfor har Hetag Tagdækning Syd A/S valgt at gøre brug af den hvide NOXOUT-tagpap fra Phønix Tag Materialer. Den miljøvenlige tagpap reducerer mængden af NOx-partikler i luften. Det resulterer i renere luft.

Ved at gøre brug af knap 50.000 kvadratmeter NOx-nedbrydende tagpap, kan Taulov Dry Port udligne en del af det kvælstof som transport til og fra bygningen udligner. For hver 1.000 kvadratmeter tag med NOXOUT, bliver der hvert år neutraliseret NOx-partikler, som svarer til 175.000 kilometers kørsel i en benzinbil.

Om arbejdet med Rockwool-isolering i forbindelse med tagdækningen på lagerkomplekset siger Roland Midtgaard følgende:

– Vi lægger først trapezplader ud mellem stålspærene, så den hårde Rockwool-isolering og derefter to lag tagpap. Rockwool er en af de stærkeste løsninger på markedet. Det giver et stabilt og sikkert underlag at arbejde på, så derfor har vi valgt at bruge HardRock. Samtidig er det en brandsikker løsning, hvilket betyder meget for vores tagdækkere, når vi skal brænde så mange kvadratmeter tagpap på rekordtid.

Det store erhvervsbyggeri består af 24 lagerhaller, som hver især udgør 2.000 kvadratmeter. Lagerkomplekset hos Taulov Dry Port forventes at stå færdig i april 2021.

Se mere information om projektet hos RockwoolPhønix Tag Materialer A/S.

Taulov Dry Port 19

Foto: Rockwool/Uffe Johansen.

Taulov Dry Port 23

Foto: Rockwool/Uffe Johansen.

Taulov Dry Port 01

Foto: Rockwool/Uffe Johansen.