Erhvervsprisen er stiftet af BDO og Spar Nord i 2019. Prisens formål er at anerkende mindre og mellemstore firmaer, der kontinuerligt skaber stærke økonomiske resultater og vækst.
Der er fokus på virksomheder i det danske erhvervsliv, som leverer et særligt bidrag til vækst og velstand i lokalområderne og til dansk økonomi som helhed.
Der bliver i alt uddelt 1.000 priser til succesvirksomheder i Danmark. Iblandt modtagerne findes firmaer fra mange forskellige industrier og brancher, som hver især bliver bedømt efter deres gældende markedsvilkår.
Generelt skal en ”succesvirksomhed” kunne præstere:
- Vækst i deres resultat før skat hvert år de seneste fem år
- Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
- Vækst i egenkapitalen målt over de seneste fem år
- Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag
Hos Hetag Tagdækning Syd A/S takker vi mange gange for prisen og ser frem til endnu et godt år.
På billedet ses Kristian Frost Vingum fra BDO Vejle, direktøren for Hetag Tagdækning Syd A/S Roland Midtgaard og Jesper Bay Rasmussen fra Spar Nord Vejle.