Smukke linjer med plankedækning
Bygherre
Privat kunde
År
2021
Gik du rundt og troede, at tagpap er lig med et fladt, parkeringsplads-lignende tag?
Så tro om igen, for se lige taget på denne villa. Det er lagt af Hetag Tagdækning Syd. Det er lagt med den teknik, der hedder plankedækning. Den giver smukke, horisontale linjer.
Plade- eller plankedækningen udføres på underlag af brædder eller krydsfiner. Underste lag tagpap fastgøres ved sømning, mekanisk fastgørelse eller svejsning. Øverste lag tagpap fastgøres sammen med planken, hvorefter det svøbes rundt om og klæbes eller svejses til planken og underlaget.
Plade- eller plankedækning er velegnet til tage med hældninger mellem 18,4 grader og 45 grader.
Et æstetisk valg
Når taget skal være en del af udtrykket, kan en plankedækning være svaret. Metoden, som er et af de sjældnere valg, skaber smukke og markante horisontale linjer, der virkelig kan tilføre byggeriet en særlig stil.