Dry Port

Multimodalt transport- og logistikcenter

Taget bidrager til et miljøvenligt byggeri

Bygherre

Taulov Dryport A/S

Arkitekt

AK83 Arkitektkontoret A/S

Areal

50.000 m3

År

2021

NoXOut-tagpap absorberer NOx-partikler og er det perfekte valg til transport- og logistikcenter.

Taulov Dry Port er et 900.000 kvadratmeter stort multimodalt transport- og logistikcenter, og her igangsatte man i begyndelsen af 2021 byggeriet af et nyt gigantisk lager- og logistikbyggeri på ikke mindre end 50.000 kvadratmeter.

De mange nye kvadratmeter skal imødekomme en stigende efterspørgsel efter lagerfaciliteter, som er opstået, fordi mange virksomheder efter forsyningsproblemer de senere år har behov for at konsolidere deres lager.

Robust og mere miljøvenligt

Bygherrerne bag det store projekt er joint-venture partnerne ADP A/S og PFA A/S, og efter endt udbudsproces og en længere periode med planlægning og forhandling blev totalentreprisen tildelt totalentreprenørselskabet CASA.

Hetag Tagdækning Syd A/S har som underleverandør til DS Flexhal, der stod for tagentreprisen, lagt 2-lags tagpap med NoxOut-overpap på byggeriet – for nok er placeringen midt i Danmark vigtig, men det samme er hensynet til miljøet og bygherres ønsker om et mere miljøvenligt byggeri.

Derfor var NoXOut-overpap et oplagt valg. Det giver mulighed for at lægge et traditionelt industritag af tagpap, der sikrer et robust tag, og samtidig inkorporere et element, der bidrager positivt til miljøet.

Reducerer NOX-partikler

NoXOut-overpap er nemlig belagt med titandioxid, der reducerer mængden af NOx-partikler i luften. NOx-partikler er skadelige for både miljø og mennesker. Partiklerne kommer blandt andet fra forbrænding af olie og dieselmotorer.

NoXOut-overpap bygger på viden om, at solens UV-stråler naturligt nedbryder NOx-partiklerne og omdanner dem til nitrat. Titandioxid fremskynder den proces.

Når regn rammer NOXOut-pappet, der har en hvid belægning af titandioxid, skyller den nitraten væk. Nitrat kan senere optages og omsættes af både små og store planter.

Et NoXOut-tag på 1.000 kvadratmeter neutraliserer hvert år NOx-partikler svarende til 175.000 kilometers kørsel i benzinbil. Ud fra det regnestykke kommer de 50.000 kvadratmeter på Taulov Dry Port til at neutralisere NOx-partikler svarende til 8.750.000.000 kilometers kørsel i benzinbil hvert år.

Derfor er NoXOut da også særligt oplagt at bruge på et logistikcenter tæt på en motorvej, hvor der selvsagt er rigtig meget trafik – og dermed efter al sandsynlighed forholdsvist flere partikler i luften.

Mindre varmt i bygninger

Det er ikke kun ved at fjerne NOx-partikler, at taget bidrager til byggeriet. Det gør dets farve også.

Det hvide tagpap betyder, at bygningen ikke bliver så varm, som hvis der var sort tagpap på den. Det bevirker, at der er mindre behov for energikrævende køling om sommeren, når solen bager ned på taget.

NOXOUT-tagpap reducerer både NOx-partikler og varmen

Det specielle NOXOUT-tagpap er produceret til fjerne NOx-partikler og dets hvide farve sørger for at holde temperaturen lavere end den mørke variant.

Vi er en landsdækkende kæde af professionelle tagdækkere.
Find din lokale Hetag her.

Gå på opdagelse i flere af vores projekter